Ligelønsseminar 11. juni 2008

11. juni 2008 Kl. 14:00

Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Store mødesal i stuen

Velkommen til ligelønsseminar

 

Beskæftigelsesministeriet afslutter sæsonen med et seminar om ligelønsstatistik Emnet er "SFI’s foreløbige resultater om lønforskelle mellem kvinder og mænd fra 2002-2006".

 

Den første analyse af lønforskellene mellem kvinder og mænd blev offentliggjort i 2000. Analysen tog udgangspunkt i Danmarks Statistiks daværende nye lønstatistik. Analysen havde været længe undervejs, fordi de hidtidige statistikker var vanskelige at bruge og ikke gav et dækkende billede af lønforskellene mellem kvinder og mænd, når man også ville korrigere for uddannelse, erhvervserfaring og anciennitet.

 

I 2004 offentliggjorde SFI en analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked i perioden 1997-2001. Her i slutningen af 2008 opdaterer SFI analysen, så vi nu får tal fra 2002-2006. Beskæftigelsesministeriet lægger vægt på at få opdateret lønanalyserne regelmæssigt, så det er muligt at sammenligne udviklingen i lønforskellene mellem kvinder og mænd over tid.

 

Her midt i arbejdet vil seniorforsker Mette Deding løfte sløret for nogle af de foreløbige resultater.

 

Forskningsleder Lisbeth Pedersen vil give sine bud på, hvad vi kan bruge ligelønsstatistik og ligelønsanalyser til.

 

Seminaret henvender sig lige som ved de tidligere seminarer til alle, der arbejder med lønforskelle, og som har lyst til at deltage i debatten.

Vel mødt.

Med venlig hilsen

Agnete Andersen

 

Program

 

for seminar om SFI’s foreløbige resultater om lønforskelle mellem kvinder og mænd fra 2002 - 2006.

 

11. juni 2008, kl. 14.00 – 16.00,

 

i Arbejdsmarkedsstyrelsens store sal, Holmens Kanal 20, 1060 København K

 

Kl. 14.00 Velkomst ved Agnete Andersen

Kl. 14.15 Seniorforsker Mette Deding, SFI

Kl. 15.00  Forskningsleder Lisbeth Pedersen, SFI

Kl. 15.30 Debat

 

Seminaret afholdes

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen,

Holmens Kanal 20,

1060 København K

I den store mødesal

 

Tilmeldinger og frameldinger skal sendes til Tanja Skov på tlf. 72 20 50 80, tbi@bm.dk senest den 3. juni 2008

 

Spørgsmål vedrørende seminaret i øvrigt kan rettes til Beskæftigelsesministeriet, Agnete Andersen på tlf. 72 20 50 70, aan@bm.dk eller Torben Lorentzen på tlf. 72 20 50 79, tlo@bm.dk